Undgå vinterdepression med god søvn
De fleste mennesker oplever at have mere energi om sommeren, end de har om vinteren, for når de lange lyse nætter, som vi ellers nyder godt af i sommermånederne i Danmark, forsvinder, så erstattes de af dage, hvor det føles mørkt døgnet rundt.
Som mennesker bliver vi påvirket af vejret, og når det er mørkt udenfor, når vi tager på arbejde, og mørkt igen, når vi tager hjem, så bliver rigtig mange af os lidt smådeprimeret – det, der kaldes for “vinterdepression” i folkemunde.
Vinterdepressionen er dog ikke sådan at spøge med, for rigtig mange mennesker er det et ganske alvorligt problem, der fører til øget træthed i vintermånederne, og koncentrationsbesvær, som går ud over ens arbejde.
Så hvordan kommer du vinterdepressionen til livs?
En god nats søvn
Der er ikke noget, der kan kurere kroppen fra diverse problemer, som en god nats søvn. I dagens Danmark, hvor det er helt naturligt at have travlt med både job, familie og fritidsinteresser, vælger rigtig mange mennesker at skære i nattesøvnen, for at få flere timer til at nå alting i.
Og selvom det måske kan virke smart i det øjeblik, man gør det, så er det en af de slags beslutninger, der kommer tilbage og bider en bagi – for uden god nattesøvn stresser du din krop, og du har større risiko for at blive syg og dermed større risiko for at sidde fast i din vinterdepression.
Så sørg for at prioritere din nattesøvn – særligt i vinterhalvåret, hvor dagslys er i underskud, og du føler dig træt hele tiden. Du kan også være nødt til at acceptere, at du skal sove mere om vinteren, end du skal om sommeren. Det er helt naturligt, så lyt til din krop og ret ind efter det, den fortæller dig.
Hos Bedre Nætter kan de hjælpe dig med at finde en god seng, så du får en god nattesøvn. En god seng får dig til at glæde dig til at sove hver aften. Som alternativ kan du overveje en sovesofa – men sengen er at foretrække, da du får en bedre madras og affjedring her.
Husk vitaminerne
Foruden en god nats søvn, kan det også være en god idé at kigge lidt på dit indtag af vitaminer. Et vitaminunderskud kan være med til at gøre dig ekstraordinært træt, så hvis du ikke har styr på dine vitaminindtag, kan det være med til at gøre din vinterdepression værre.
Hvis du gerne vil gå meget videnskabeligt til værks, kan du bede din læge om at få taget nogle blodprøver, der kan fortælle dig, hvilke vitaminer du mangler. Det er en god og konkret måde at få svar på.
Dog vil de fleste danskere om vinteren være i underskud af særligt D-vitamin, der jo som bekendt opstår, når man får sollys. Så hvis du bruger de få lyse timer, der er om vinteren, på at sidde på dit arbejde, så er du højrisiko for at være i underskud af D-vitamin. Heldigvis kan D-vitamin købes i håndkøb på apoteket og hos Matas, så de er nemme at skaffe.
Hvis du har styr på dine vitaminer og din søvn, så vil din vinterdepression ikke være så slem denne vinter!